Jeg skriver løbende læserbreve i Herning Folkeblad. De seneste kan du læse herunder.
Bedre vilkår for jagtforeningerne i Herning Kommune
07. oktober 2025 – Herning Folkeblad
JAGT I Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget har vi netop besluttet at nedsætte jagtlejen i Herning Kommunes plantager med i gennemsnit ca. 27 procent.
Det betyder, at de lokale jagtforeninger fremover får bedre vilkår, når de lejer kommunens arealer til jagt.
Det er en beslutning, der ligger mig meget på sinde. Jeg har været en del af en jægerfamilie hele mit liv. Selv går jeg ikke på jagt, men som gift med en jæger og mor til fire børn, der alle har taget jagttegn, har jeg fulgt jagten tæt. Jeg ved, hvor meget naturforståelse, friluftsliv og fællesskab jagten giver – både til unge og voksne.
De kommunale plantager spiller en vigtig rolle, fordi de giver adgang til jagt for mennesker, der ikke selv har mulighed for at eje eller leje større jagtarealer. Her kan unge jægere lære håndværket, vildtplejen og opleve naturen på første hånd. Det er en del af den dannelse og respekt for naturen, som jægerne tager med sig videre i livet.
For mig er det helt naturligt at se jagten som en del af det brede fritidsliv, vi som kommune understøtter – på linje med lystfiskeri, sport og foreningsliv. Når vi sikrer gode rammer for jagt, investerer vi i både naturforståelse, fællesskab og store oplevelser i det fri.
Derfor glæder det mig, at vi med beslutningen om lavere jagtleje styrker mulighederne for, at endnu flere kan få glæde af jagten i vores kommunale skove.
Fællesskaber på dagsordenen i nyt budgetforlig
19. september 2025 – Herning Folkeblad
ØKONOMI I Herning Byråd har vi igen indgået et bredt budgetforlig. Alle 31 byrådsmedlemmer og samtlige partier står bag. Det glæder mig, fordi det giver stabilitet og viser endnu engang, at vi kan finde fælles løsninger i Herning Byråd.
Ét af de områder, jeg i særlig grad glæder mig over, er, at vi har valgt at afsætte 2 millioner kroner om året de næste tre år til en fællesskabspulje. Puljen skal følge op på anbefalingerne fra Fællesskabsudvalget, som tidligere i år kom med mange gode forslag til, hvordan vi kan styrke fællesskaberne i hele kommunen.
Ud af de afsatte midler er der især to initiativer, som jeg er optaget af:
Minihøjskolen:
Her prioriteres 500.000 kroner om året i tre år – i alt 1,5 mio. kroner. Minihøjskolen er et unikt tilbud til psykisk sårbare borgere, hvor fællesskab, håb og læring går hånd i hånd.
Minihøjskolen er en tålmodig højskole – der er plads til både korte og længere forløb, og man kan vende tilbage, hvis der igen opstår behov for hjælp til at finde håbet igen. Vi har udvidet målgruppen, så alle unge og voksne med psykisk sårbarhed kan optages, uanset forsørgelsesgrundlag.
Som formand for Minihøjskolen er jeg både stolt og taknemmelig over, at byrådet bakker op om skolens udvikling. Vi er i gang med en proces, hvor vi vil styrke Minihøjskolens rolle som daghøjskole – et sted, hvor mennesker med psykisk sårbarhed kan finde håb, fællesskab og nye muligheder i livet. Her er højskoletraditionen kombineret med moderne daghøjskoleaktiviteter, så eleverne kan vokse i deres eget tempo og blive en del af et trygt og meningsfuldt fællesskab. Minihøjskolen giver mennesker et sted at høre til – og en vej videre i livet, når de har brug for støtte til at finde fodfæstet igen.
»Det kræver en landsby«:
Her prioriteres ligeledes 500.000 kroner om året i tre år – i alt 1,5 millioner kroner til pilotprojektet i Timring-Tiphede og Sinding-Ørre. Projektet har en samlet ramme på cirka 3,3 millioner kroner, hvor resten finansieres af fondsmidler og andre kommunale midler.
Kernen i projektet er ansættelsen af en fællesskabsbygger, som kan samle kræfterne på tværs af familier, foreninger, institutioner og erhverv. Det er en ny og spændende måde at tænke social mobilisering på – hvor hele lokalsamfundet inddrages, og hvor vi bygger videre på de relationer og ressourcer, der allerede findes.
Med dette budget tager vi konkrete skridt til at styrke fællesskaber – både for sårbare borgere, der har brug for ekstra støtte ind i fællesskabet, og for hele lokalsamfund. Når vi styrker fællesskaberne, styrker vi også sammenhængskraften i Herning Kommune.
Vi skal skabe tryghed, nærhed og kvalitet i fremtidens sundhedsvæsen
09. september 2025 – Herning Folkeblad
SUNDHEDSREFORM Der er vedtaget en ny sundhedsreform, og den kommer også til at få stor betydning her hos os i Herning Kommune. Reformen handler om at rykke sundhedstilbuddene tættere på borgerne og gøre det lettere at få den rigtige hjælp – uanset om det er hjemme, i kommunen eller på sygehuset.
Der skal skabes bedre sammenhæng mellem praktiserende læger, kommuner og sygehuse – og derfor skal vi fremover arbejde tættere sammen. Noget af det nye er, at flere opgaver og midler flyttes fra kommuner og regioner ud i sundhedsrådene under regionen. Der oprettes et sundhedsråd omkring hvert regionshospital – også ved Regionshospitalet Gødstrup – hvor kommunal- og regionspolitikere sammen skal finde de bedste løsninger. Det kommer til at kræve et stærkt og vedholdende samarbejde i de kommende år.
Herning Kommune får en vigtig rolle, og vi har et særligt ansvar i forhold til samarbejdet omkring Regionshospitalet Gødstrup. Hvis jeg får muligheden i en ny byrådsperiode, vil jeg meget gerne bruge min erfaring og indsigt til at bidrage i det arbejde.
Jeg har altid haft hjertet i social- og sundhedsområdet. Gennem mange år i byrådet har jeg arbejdet for en værdig og sammenhængende pleje og omsorg, og de seneste fire år i regionsrådet har givet mig værdifuld indsigt i sundhedsområdet fra regional side (Jeg genopstiller ikke til regionsrådet, men lægger nu al min tid og erfaring i byrådsarbejdet).
Jeg genopstiller til byrådet med et klart ønske om at være med til at sikre, at sundhedsreformen bliver til gavn for borgerne i Herning. Det er vigtigt for mig, at vi som kommune stiller med stærke kompetencer og tager aktivt del i samarbejdet – så vi sammen skaber løsninger, der giver tryghed, nærhed og høj kvalitet i det nære sundhedsvæsen.
Dyrskuet er mere end hyggelige dage – det er et nødvendigt møde mellem land og by
13. august 2025 – Herning Folkeblad
Mange har stadig et billede af livet på landet – nogle ser for sig idyllen fra gamle Morten Korch-film. Men virkeligheden er, at dansk landbrug i dag er et af verdens mest innovative og omstillingsparate erhverv. Vi er midt i en historisk forandringstid, hvor vi hele tiden skal finde nye løsninger, tilpasse os nye krav og arbejde smartere.
Samtidig er vi stadig fuldstændig afhængige af den biologi, der er grundlaget for både vores arbejde og vores levebrød. Vi skal være dygtige til at passe og pleje både dyr og marker – for uden det fundament falder alt det andet. Og det er netop her, dyrskuerne har deres store værdi: de åbner dørene og viser, hvad moderne landbrug handler om.
Lige op til sommerferien var Herning vært for det store Landskue. Et imponerende arrangement med høj faglighed, flotte dyr, moderne maskiner og nyeste teknologi. I år trak det over 55.000 besøgende fra både land og by – landmænd, fagfolk og masser af børnefamilier.
I går var det Aulum Dyrskue – et lille, lokalt og traditionsrigt dyrskue, som jeg selv har været med til hele livet. Jeg husker tydeligt, da jeg som 7-8-årig trak mit nyvaskede får, med ulden så hvid som sne og en rød sløjfe om halsen, til børnedyrskuet i Aulum. Det var stort! Senere var det mine egne børn, der stod med deres dyr i ringen og oplevede den stolthed, der ligger i at passe et husdyr og få det bedømt.
Uanset om det er det store Landskue eller det lille dyrskue i Aulum, er formålet det samme: det er et vindue mellem land og by. Og det er vigtigere end nogensinde før. Mange har måske stadig et forhold til landbruget, men det er ofte baseret på fordomme, fordi de aldrig har været tæt på en landbrugsbedrift. Vi landmænd har intet imod, at folk har holdninger til os – tværtimod. Men vi vil gerne vise, hvordan vi faktisk arbejder.
Jeg har selv været landmand i over 35 år. Arbejdet er alsidigt: marker og dyr skal passes, produktionen i mark, stald og skov skal planlægges, vi leder medarbejdere, vedligeholder maskiner, styrer økonomien og finder løsninger, når noget går galt. Den konstante udvikling og omstilling har altid været en drivkraft i landbruget – fra vandmiljø til dyrevelfærd, fødevaresikkerhed og nu klimaudfordringer. Og midt i det hele er vi stadig afhængige af vores evne til at passe den jord og de dyr, der er selve grundlaget for det hele.
Derfor er der grund til at sige en stor tak til de landmandsfamilier, der midt i en travl hverdag prioriterer at tage på dyrskue. Og ikke mindst til udstillerne – for det kræver en kæmpe indsats at forberede dyr og udstyr, så alt står skarpt, når portene åbner.
I 16 år har jeg været med i byrådet i Herning. Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi har repræsentation af landbrugets værdier, erfaringer og viden i det politiske arbejde. Og lige nu – i en tid, hvor landbruget står i en af de største forandringer nogensinde – er det vigtigere end nogensinde at have en aktiv, selvstændig landmand med hånden på kogepladen ved bordet, når beslutningerne træffes.
Fra skolebus til grøn omstilling – lokalpolitik der mærkes i hele Herning
30. juni 2025 – Herning Folkeblad
Navnet er måske langt og lidt tørt, men arbejdet i Miljø-, Infrastruktur- og Naturudvalget i Herning Kommune er både jordnært og vedkommende. Jeg har siddet i udvalget i alle mine 16 år i byrådet, og det er her, vi igen og igen tager beslutninger, som rækker helt ud i hverdagen hos borgerne – og samtidig former fremtidens Herning.
Udvalget arbejder med et bredt felt af vigtige områder: erhverv, byggeri, miljø, kollektiv trafik, natur og veje – og dertil de langsigtede indsatser, der handler om grøn omstilling og udviklingen af den infrastruktur, vi skal leve med i mange år frem. Det er et stort ansvar – og det giver mange spændende opgaver.
Et godt billede på udvalgets spændvidde finder man i dagsordenen fra vores møde den 23. juni. Her er fire meget forskellige eksempler:
Kortere skolebustid – bedre hverdag for børnene Under punkt 106 arbejdede vi med planlægningen af skolebuskørslen. Vi har i udvalget lagt vægt på at finde løsninger, som kan forkorte transporttiden for de børn, der hver dag skal med skolebus. Derfor er det positivt, at vi nu har godkendt en ny plan, som afkorter køretiden væsentligt – det betyder noget for både børn og forældre.
Mere mobilitet i landdistrikterne I punkt 108 så vi på brugen af FlexTrafik. Jeg har selv været en varm fortaler for, at ordningen skulle indføres i Herning Kommune – og det glæder mig at se, at den i stigende grad bliver benyttet. FlexTrafik er særlig vigtig i de områder, hvor der ikke findes anden kollektiv transport, og tilfredsheden blandt brugerne er høj. Vi besluttede i udvalget, at vi i efteråret skal have en grundig drøftelse af, om – og i givet fald hvilke – muligheder der er for at gøre FlexTrafik endnu mere brugbar og tilgængelig i vores landdistrikter.
Natur, jagt og fællesskab I punkt 110 blev jagtlejeordningen evalueret. Jagtforeningerne yder et vigtigt stykke frivilligt arbejde – ikke mindst for unge jægere, som her får mulighed for at lære om jagt, ansvar og naturforvaltning. Vi besluttede at sende et nyt udbud i gang, hvor jagtlejen sænkes generelt for alle lejemål. Det styrker både fællesskabet og adgangen til naturoplevelser.
Den grønne trepart – et stort og afgørende arbejde Arbejdet med den grønne trepart var også på dagsordenen denne dag. Det er en meget omfattende og vigtig opgave, hvor vi i Herning Kommune skal være med til at løfte de nationale klimamål – fx gennem udtagning af lavbundsjord, ny skovrejsning og grønne arealer. Samtidig skal det ske med blik for lokal udvikling, naturhensyn og respekt for landbruget og lokalsamfundene. Vi er stadig i begyndelsen af arbejdet, men det kommer til at fylde meget – både nu og i de kommende år. Det er vigtigt, at vi gør det klogt, så det bliver til glæde for både natur, klima og de mennesker, der bor og arbejder her.
De nævnte punkter er blot enkelte nedslag fra ét udvalgsmøde – men de viser tydeligt bredden i udvalgets arbejde og betydningen af de beslutninger, vi træffer. Jeg er glad for at være med i dette arbejde, som har så direkte betydning for borgerne i Herning Kommune – og for den udvikling, vi ønsker for både by og land.
Fællesskaber findes i mange størrelser – og vi har brug for dem alle
11. juni 2025 – Herning Folkeblad
I sidste uge var der byfest i Sinding-Ørre. Æ Sinding Daw varer en hel uge og er en tilbagevendende begivenhed, hvor vores lille landsbysamfund endnu engang viste sit helt særlige sammenhold. Masser af frivillige, børn og voksne, naboer og tilflyttere – alle var med til at gøre byfesten til noget helt særligt.
Lørdag deltog jeg i Musik i Lunden i Vildbjerg – både som gæst og som frivillig bag baren. En helt anden slags begivenhed – men med det samme stærke træk: fællesskab. 3.500 mennesker, høj stemning, og en kæmpe indsats fra frivillige og foreninger. Det var fællesskab i stor skala.
De to oplevelser fik mig til at tænke på, hvor mange forskellige fællesskaber vi hver især er en del af. Jeg bor selv i et af kommunens mindre landsbysamfund. Andre bor i et boligområde, et rækkehuskvarter eller midt i en større by. Og alle steder findes der netværk og fællesskaber – hvis vi vælger at tage del i dem.
Men vi hører ikke kun til ét sted. Mange af os er også en del af en centerby som Aulum, Vildbjerg eller Sunds – eller en omegnsby som Tjørring, Snejbjerg eller Lind. Det er steder, hvor vi handler, arbejder, går til fritidsaktiviteter og møder hinanden. Og oven over det hele har vi Herning – en driftig by, et kulturelt og erhvervsmæssigt lokomotiv, og ikke mindst vores allesammens by.
Et godt eksempel på fællesskab i endnu større skala fik vi, da Herning var vært for VM i ishockey. Hele byen summede af liv og begejstring. Det var ikke bare en sportsbegivenhed – det var en folkefest. Og det blev kun muligt takket være en lang række engagerede borgere, frivillige og medarbejdere, der alle trak i samme retning.
Når vi investerer i fællesskaber – store som små – investerer vi i noget, der rækker ud over os selv. Vi skaber liv, trivsel og sammenhæng. Derfor skal vi passe på dem. Bakke op, engagere os, give plads og styrke de rammer, der gør det muligt.
Uanset om det er en byfest i en lille landsby, en folkefest med musik midt i en centerby – eller en verdensbegivenhed midt i Herning – så viser det, hvad vi kan, når vi står sammen.
Cykelstien er mere end en lokal gevinst
30. maj 2025 – Herning Folkeblad
Der var regn i luften, men højt humør på jorden, da vi forleden indviede cykelstien nord for Tjørring. Det blev en rigtig festdag med cyklister i alle aldre – fra Team Herning, Tjørring Cykelmotion, Herning Cyklistforbund og mange engagerede borgere fra Sinding-Ørre og omegn. Tak til alle jer, der mødte op og var med til at fejre, at stien nu er færdig – og allerede bliver brugt.
Men cykelstien er mere end en lokal gevinst. Den er et konkret eksempel på det, vi politisk arbejder for i Herning Kommunes cykelhandlingsplan: Et sammenhængende og sikkert hovedrutenet, der gør det muligt at cykle på tværs af hele kommunen – trygt, effektivt og uden at skulle ud på farlige strækninger med tung trafik.
Det er vigtigt for os, der tror på, at cyklen skal være et reelt alternativ til bilen. Ikke bare for motionister, men for børn og unge på vej til skole, for pendlere og for alle, der gerne vil bevæge sig mere i hverdagen. Det kræver, at vi binder tingene sammen – ikke kun internt i byerne, men også mellem landsbyer, centerbyer og Herning som hovedby.
Men det er også vigtigt at sige det, som det er: Cykelstier er dyre. De kræver både anlægsmidler, jord og planlægning. Derfor skal vi prioritere klogt. Vi skal bruge pengene der, hvor cykelstierne gør størst forskel – både for sikkerheden og for sammenhængen i det samlede net.
Cykelstien ved Tjørring er et rigtig godt eksempel. Med den nye forbindelse kan man nu cykle direkte hele vejen fra Aulum, ad rolige og mindre trafikerede veje, gennem Sinding og ud til Trehøjevej – hvor den nye cykelsti sikrer det farlige stykke ind mod Tjørring. Og fra Tjørring møder man det eksisterende cykelstinet, som fører hele vejen ind til Herning. Dermed har vi skabt en direkte cykelforbindelse fra Aulum til Herning – tryg og sammenhængende.
Vi skal ikke bare tænke cykling som noget, man gør for sig selv. Det er også noget, der styrker fællesskabet, sundheden og klimaet. Når børn får lov at cykle selv, giver det frihed og erfaring. Når voksne vælger cyklen til arbejde, skaber det bevægelse – både fysisk og mentalt.
Cykelstien ved Tjørring er et godt skridt i den rigtige retning. Den viser, at det kan lade sig gøre. Det har krævet vedholdenhed og flere runder i budgettet, men nu står stien færdig – og cyklisterne er allerede i gang.
Nu skal vi videre. For der er stadig mange forbindelser, der mangler. Og mange gode mennesker, der gerne vil cykle, hvis vi skaber mulighederne.
Stor opbakning lover godt for den grønne trepart
2. maj 2025 – Herning Folkeblad
Der har været stor interesse for de tre lodsejermøder, Herning Kommune har holdt i samarbejde med Herning-Ikast Landboforening og Familielandbruget VEST-Jylland.
Cirka 600 lodsejere har deltaget i møderne – det er både imponerende og opløftende.
Arbejdet med den grønne trepart og omlægningsplanen for vores arealer er en stor og kompleks opgave.
Inden udgangen af 2025 skal Herning Kommune have en plan klar. Det er ikke en færdig løsningsplan, men et mulighedskatalog over de områder, hvor der kan ske udtagning, etableres vådområder eller ske anden form for omlægning. I Herning Kommune forventer vi, at det samlet set kan betyde omlægning eller udtagning af omkring 10.000 hektar. Det siger noget om opgavens omfang – og nødvendigheden af at vi lykkes i fællesskab.
Derefter kommer den afgørende opgave: At få sat gang i de konkrete projekter – og sikre, at flest mulige bliver ført ud i livet, så vi når de nationale mål. Det kan kun lade sig gøre i tæt samarbejde med dem, der ejer og bruger jorden.
Derfor var det også positivt at opleve, hvordan møderne var præget af engagement, gode spørgsmål og konkret dialog. Jo tidligere lodsejerne engagerer sig, jo bedre mulighed har de også for at påvirke, hvordan projekterne udformes – og for selv at byde ind med, hvor man ser muligheder for fælles løsninger.
Jo flere kollektive projekter, vi får i gang – for eksempel udtagning af lavbund og etablering af vådområder – jo mindre behov vil der være for generel regulering senere. Hvis vi ikke når i mål, risikerer vi netop flere restriktioner og markregulering. Derfor er det så vigtigt, at vi lykkes.
Som landmænd har vi en stor interesse i, at udtagningen lykkes. Det er helt afgørende for, at vi fremover kan dyrke optimalt på de øvrige landbrugsjorder – uden yderligere restriktioner på kvælstof, braklægningskrav og lignende.
Her har kommunen også et stort ansvar. Vi skal være en aktiv medspiller og gøre vores til, at processerne forløber så hurtigt og smidigt som muligt – og at myndighedsarbejdet ikke bliver en unødig stopklods undervejs.
Hvis vi gør det klogt, kan det blive til gavn for både natur, klima og landbrug. Men det kræver, at vi fortsætter i samme gode spor – med samarbejde, faglighed og respekt for hinandens virkelighed.
Psykiatrien har ventet alt for længe – nu sker der endelig noget
22. april 2025 – Herning Folkeblad
Det glæder mig utrolig meget, at der nu er lagt en ambitiøs 10-årsplan frem, som kan løfte psykiatrien på en måde, vi ikke har set før.
Det betyder noget, at vi nu ser en langsigtet plan, der blandt andet styrker de kommunale tilbud, nedbringer ventetider, giver bedre støtte til pårørende, og fokuserer på både udgående indsatser og rekruttering af dygtige medarbejdere. Det er den retning, vi har brug for.
I alt for mange år har psykiatrien haltet bagefter. Ventelisterne har været urimeligt lange, mennesker er blevet udskrevet før de var klar – og alt for mange er blevet genindlagt, fordi der ikke var den nødvendige støtte at komme hjem til.
Vi har set en uacceptabel ulighed i sundhed: Mennesker med psykisk sygdom har 10-15 år kortere levetid, blandt andet fordi de ikke får samme behandling for fysiske sygdomme som alle andre.
Det er både ulighed i sundhed – og uretfærdighed.
Derfor er det virkelig positivt, at der nu bliver taget ansvar – og at der ikke kun er tale om midlertidige puljer, men om permanente investeringer i psykiatrien. Helt konkret skal der årligt investeres 4,6 milliarder kroner ekstra – år efter år. Det giver ro og mulighed for at bygge noget op, der holder.
Fra min plads i både regionsråd og byråd glæder det mig, at regeringen nu for alvor har sat psykiatrien højt på den politiske dagsorden. Og som menneske, der ligesom mange andre har set psykisk sygdom tæt på, ved jeg, hvor meget det betyder for både den enkelte og de pårørende, at hjælpen er der, når man har brug for den.
Der er stadig meget at kæmpe for – men det her er et vigtigt skridt. Og det var også på tide.
Vores virksomheder er fundamentet for velfærden
10. marts 2025 – Herning Folkeblad
BOSÆTNING Et stærkt erhvervsliv er grundlaget for vores velfærdssamfund. Derfor skal vi skabe de bedste rammer for at drive og udvikle virksomhed i Herning. Vi skal være en attraktiv kommune for virksomheder, iværksættere og medarbejdere.
En af de største udfordringer, vi står overfor, er manglen på arbejdskraft – både i det private og offentlige. For at tiltrække og fastholde medarbejdere skal vi sikre gode rammer for familieliv, boliger og fritidsmuligheder. Med den lave arbejdsløshed, vi oplever i dag, er vores internationale medarbejdere en vigtig og nødvendig ressource. De vil også være afgørende for fremtidens arbejdsmarked.
Når internationale medarbejdere flytter hertil, er det vigtigt, at de får mulighed for at lære sprog, forstå kulturen og blive en del af fællesskabet. Derfor glæder det mig, at vi på det seneste møde i Økonomi-, Erhvervs- og Uddannelsesudvalget kunne bakke op om en ansøgning fra Vildbjerg Erhvervsforening om kommunalt tilskud til projektet »Styrket tilknytning af internationale medarbejdere«.
Jeg har selv gennem mange år stiftet bekendtskab med utrolig mange dygtige unge mennesker i vores internationale team hjemme på vores landbrug. Det glæder mig, når de bliver en del af skolen, idrætslivet, og vi mødes til børnenes gymnastikopvisning osv. Lige præcis fællesskaber og frivilligt foreningsliv er en af tankerne bag det gode initiativ i Vildbjerg.
I Vildbjerg udgør internationale medarbejdere en stor andel af arbejdsstyrken. Virksomhederne i området har taget ansvar og finansierer selv et 16 ugers forløb med sprog- og kulturundervisning, hvor undervisningen kombineres med besøg i frivillige foreninger, butikker og andre fællesskaber. Dette gode initiativ gør det lettere for internationale medarbejdere at falde til og bidrage aktivt både på arbejdspladsen og i fritidslivets fællesskaber.
Med ansøgningen ønsker Vildbjerg Erhvervsforening at udbrede initiativet til endnu flere mindre virksomheder. Fra kommunens side giver det god mening at støtte dette som en prøvehandling, der kan give os erfaringer og forhåbentlig danne grundlag for lignende tiltag i hele kommunen. Udfordringen med arbejdskraft er ikke kun lokal – den vedrører hele vores kommune. Derfor skal vi lære af de gode eksempler og sikre, at Herning forbliver en attraktiv kommune for både virksomheder og medarbejdere.
Lad os fortsætte med at styrke vores erhvervsliv – for virksomhederne, medarbejderne og vores fælles velfærd.
Flere unge i busserne – vi forlænger ordningen
19. februar 2025 – Herning Folkeblad
I Venstre har vi et klart mål: Det skal være lettere at komme rundt i hele Herning Kommune, også uden egen bil.
Derfor satte vi sammen med resten af Miljø-, infrastruktur – og naturudvalget i august 2024 gang i en forsøgsordning med gratis buskørsel på de kommunale lokalruter (de blå busser) og halv pris på bybusser for unge 16-26 år.
Nu har vi fået de første resultater – og de er virkelig positive! På de fem lokalruter med gratis buskørsel er passagertallet steget med gennemsnitligt 45 %. Samtidig ser vi en positiv stigning i antallet af solgte Ungdomskort og Herning UNG-kort, hvilket viser, at flere unge vælger kollektiv transport.
Derfor har vi i dag besluttet at forlænge ordningen frem til sommerferien 2026. Det betyder, at de nuværende vilkår fortsætter hele skoleåret 2025/26.
Forhåbentlig vil det få endnu flere til at bruge busserne, så vi kan styrke og bevare den kollektive trafik på sigt. Jo flere, der benytter tilbuddet, desto bedre kan vi udvikle servicen.
Flere i bussen og færre i bilen er naturligvis også godt for klimaet og miljøet. Når flere vælger den kollektive trafik, bidrager det til mindre trængsel på vejene og lavere CO₂-udledning. Derfor er vi glade for, at hele udvalget bakker op om beslutningen – og vi ser frem til at følge udviklingen.
Bedre mobilitet i hele Herning Kommune
9. september 2024 – Herning Folkeblad
Herning Kommune er en geografisk stor kommune, og det skal være muligt at komme rundt – også hvis man ikke har egen bil.
Det gælder især de mange, som har brug for at komme til og fra ungdomsuddannelser, lægebesøg eller daglige indkøb.
I Venstre har vi, sammen med hele Miljø, infrastruktur og natur-udvalget, stort fokus på at sikre bedre mobilitet i hele kommunen.
Som et led i dette fokus indfører vi nu gratis buskørsel for alle på de kommunale lokalruter som en forsøgsordning.
Derudover vil unge op til 26 år kunne rejse til halv pris med bybusserne.
Vi er også glade for, at Region Midtjylland, som driver de regionale busser i vores kommune, ser meget positivt på vores tiltag, og derfor vil indføre halv pris på billetterne for unge op til 26 år på de regionale ruter, internt i Herning Kommune.
Forsøgsordningen på busdriften gælder fra 1. oktober og et halvt år frem. Inden forsøget kan træde i kraft, skal det godkendes på MidtTrafik’s bestyrelsesmøde 13. september. Vi har dog en klar forventning om, at forsøgsordningen bliver godkendt.
Vi håber, at det vil få flere til at vælge kollektiv transport. Jo flere, der bruger busserne, desto bedre kan vi bevare og forbedre serviceniveauet.
Vi erkender, at busforbindelserne ikke dækker alle behov, men hvor busnettet ikke når ud, er Flextur et oplagt supplement.
I Venstre prioriterer vi højt, at Flextur skal være tilgængeligt til en rimelig pris og udbredt i hele kommunen, så det er muligt at komme rundt. Både imellem landsbyer og centerbyer. Og indtil bybusnettet omkring og i Herning.
Med Flextur kan man bestille kørsel direkte fra sin bolig til en anden adresse eller til et knudepunkt, hvorfra man kan fortsætte med offentlig transport.
For eksempel er der etableret knudepunkter ved lægehusene, så man kan tage Flextur direkte til lægebesøg. Vi kan allerede se en stigende interesse for Flextur, men vi ønsker at informere endnu mere om denne mulighed og optimere servicen, hvis der viser sig behov.
Cyklen spiller også en vigtig rolle i vores vision om bedre mobilitet, og vi ønsker at skabe et netværk af sikre cykelveje og cykelstier, der binder hele kommunen sammen.
At cykle er ikke bare en effektiv transportform – det er også sundt og godt for både miljøet og folkesundheden.
Vi har netop i MIN-udvalget godkendt den nye cykelhandleplan 2024. Det har været vigtigt for os, at den blev til via den store medinddragelse og samarbejde, vi har haft med borgere, lokalråd og borgerforeninger, interesseorganisationer, herunder Cyklistforbundet m.fl..
Cykelhandlingsplanen er også vigtig for at kunne søge den statslige cykelpuljer, der kan bidrage til finansiering af nye cykelstier i Herning kommune.
Cykelstier er en dyr investering, og vi vil ikke kunne opfylde alle ønsker om cykelstier på den korte bane. Derfor er vores højeste prioritet at skabe sikre skolecykelruter, så vores børn og unge kan komme trygt til skole. Samtidig vil vi, hvor det er muligt, udfordre de gældende normer for cykelstiens bredde. Hvor der ikke færdes mange cyklister ad gangen, kan stierne gøres smallere, så vi kan få flest mulige kilometer cykelsti for pengene.
Når det kommer til belysning af cykelstier, mener vi, at det kun skal etableres dér, hvor der kan opstå utryghed – som i byområder, tunneller og lignende. Også her handler det om at sikre flest mulige kilometer cykelsti uden at gå på kompromis med sikkerheden.
Vi håber, at disse tiltag kan forbedre mobiliteten og gøre det nemmere for alle at komme fra A til B – uanset om man er til bus, cykel eller Flextur.