Mit byrådsarbejde i billeder

I mit politiske arbejde møder jeg mange engagerede mennesker og får derigennem en masse gode oplevelser.


Rundt på byggepladsen ved Håndværkskollegiet. Det bliver 72 meget fine kollegieboliger med fællesarealer, de kommende håndværkselever kan flytte ind.
 
Til indvielse af det nye dagshospital i Børne-psykiatrien, Viborg. Mødte de her 2 fantastiske hospitalsklovne og fik en snak om det virkelig gode og betydningsfulde arbejde, de gør.

 
EM i skills i Gdansk. Vi heppede på de dygtige danske deltagere, særligt på vores dygtige Signe fra Social og Sundhedsskolen MidtVest og de tre deltagere fra Herningsholm Erhvervsskole. I september 2025 kommer EuroSkills til Herning.

 
Demens Topmøde sammen med repræsentanter fra andre demensvenlige kommuner. Fik også lejlighed til en god snak med Bjarne Hastrup, ÆldreSagen. Bl.a. om hvor vigtigt det er, at vi også ser de pårørende til de demensramte.
 
Første spadestik til byggeriet af ny varmestue i Herning i 2021.  Solen skinnede og det er også en glad dag! For det er så godt, at vi nu kommer i gang med det byggeri, som kommer til at give nye og gode rammer for de af vores medborgere, som har brug for at kunne komme på Varmestuen, få et måltid mad eller kaffe og en ostemad og nogen at snakke med. Og for de, der har brug for det, en seng at sove i for natten
 
Sindets dag 2020, de mange fine programpunkter, der blev afviklet på Biblioteket, Skovlyset og Minihøjskolen var på alle måder var en skøn oplevelse at være med til.
Her på Minihøjskolen – hvor jeg blev udstyret med en lidt alternativ talerstol.


 
Herning blev i 2017 demensvenlig kommune. Sammen en bredt sammensat repræsentation af medarbejdere og ledere på ældre området i Herning var jeg på Christiansborg til lancering af Danmarks nye demensvenlige kommuner. Sammen med Demensalliancen, som er et samarbejde mellem Ældresagen, FOA, ergoterapeutforeningen, PenSam og Dansk Sygeplejeråd – arbejder vi målrettet på at forbedre og udvikle vores indsats for demensramte borgere og deres familier.

Mange gode ideer, tiltag og inspiration kommer ud af det arbejde. Jeg er rigtig stolt af at være med et hold, hvor der er så stor inddragelse af medarbejdere, der arbejder tæt på vores borgere i hverdagen med demens. Det tror jeg på, at personer med demens og deres familier vil kunne mærke i fremtiden.