
Jeg hedder Anne Marie Søe Nørgaard. Jeg er landmand, mor til fire og har været medlem af Herning Byråd for Venstre i 16 år. Jeg genopstiller med stor lyst til fortsat at arbejde for en kommune med plads til både mennesker, landbrug og natur, og hvor beslutninger bliver taget med hjerte og sund fornuft.
Landbrug er min primære levevej – politik er blevet min passion
Det er det, der driver mig hver dag. Jeg ved, hvor vigtigt det er, at vi træffer beslutninger, der giver mening både for vores lokalsamfund, vores erhverv og vores familier.
Erfaring, jeg tager med
I byrådet har jeg især arbejdet med social- og sundhedsområdet som formand for Social- og sundhedsudvalget i tre perioder. Det ligger mit hjerte meget nær. Jeg sidder også i Regionsrådet frem til udgangen af 2025. Herfra tager jeg værdifulde erfaringer med, som jeg vil bruge fuldt ud i byrådsarbejdet her i Herning. Det er i vores kommune, jeg ønsker at lægge hele min politiske energi fremover.
Mine mærkesager
Jeg kæmper især for:
- Plads til både natur og landbrug
- Værdig omsorg og nærvær i ældrepleje og social indsats
- Stærke lokale fællesskaber og et aktivt foreningsliv
- Gode skoler og pasningstilbud – i hele kommunen
- Et nært og handlekraftigt byråd, der bruger pengene klogt
Altid klar til en snak
Politik handler om mennesker. Derfor er jeg altid klar til at snakke politik og vores beslutninger, når du møder mig – og du er også meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål, input eller gode idéer.
Du kan sætte dit kryds ved mig den 18. november 2025.
Så fortsætter jeg med stor engagement og energi mit arbejde i Herning byråd.
